Putin: Vi kan ramme jeres olieselskaber
Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger, han ikke ser nogen grund til at gengælde de sanktioner, som USA og EU senest har skærpet. Men så måske alligevel.
Hvis sanktionerne fortsætter, så vil Rusland genoverveje, om vestlige selskaber skal kunne deltage i russiske energiprojekter, lader han forstå.
Det er en klar advarsel om, at selskaber som BP og Shell, der har meget store interesser i russiske olieselskaber, vil blive bortvist fra Rusland.
- Vi har ikke noget ønske om at forfalde til noget middel som svar.
- Men hvis noget som dette fortsætter, så vil vi selvfølgelig være nødt til at tænke på, hvem som arbejder i den russiske økonomis nøglesektorer, herunder energisektoren, og hvordan, siger han efter et møde med lederne for Hviderusland og Kasakhstan.
USA og EU besluttede mandag at øge sanktioner mod russere og prorussere, der anses for at have ansvar for krisen i Ukraine. De føjer sig til de sanktioner, som blev besluttet allerede i marts.
USA forlængede sin sanktionsliste med syv personer, der får indrejseforbud og deres værdier fastfrosset, mens 17 russiske selskaber får deres værdier beslaglagt indtil videre.
EU valgte at ramme yderligere 15 russere og prorussere i Ukraine.
Shell og BP har store investeringer i det russiske olieselskab Rosneft, hvis chef nu står på USA's sanktionsliste.
BP ejer knap 20 procent af det statslige olieselskab, mens Shell også driver et produktionsprojekt med Gazprom Neft, der et søsterselskab til Gazprom.
Også ExxonMobil, Eni og Statoil har projekter i Rusland.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde