Præsident Putin og værten, den australske premierminister Tony Abbott - deres møde bliver kortere end planlagt. Foto: Alain Jocard/AP/POLFOTOAP/POLFOTO
Putin og Cameron udtrykker interesse for at genoprette relationerne mellem Rusland og Vesten, siger Kreml.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Ruslands præsident, Vladimir Putin, vil forlade G20-topmødet i Brisbane tidligere end planlagt søndag, siger en russisk kilde til AFP.
Meddelelsen kommer på et tidspunkt, hvor Putin er under intenst pres fra G20-gruppen, som truer med nye sanktioner mod Rusland i forbindelse med konflikten i Ukraine.
- Putins program for andendagen af topmødet er forandret. Hans ophold bliver forkortet, siger en kilde i den russiske delegation i Brisbane.
Den russiske leder vil deltage i topmøde-sessioner søndag, men han springer den officielle frokost over og holder pressemøde tidligere end planlagt.
En talsmand for Kreml siger ellers, at Putin og den britiske premierminister, David Cameron, har drøftet genoprettelse af relationerne mellem Rusland og Vesten, der er skadet af krisen i Ukraine.
Annonce
Putin havde separate møder med Cameron og den franske præsident, François Hollande.
- Spørgsmålet om Ukraine var reelt det eneste emne for deres drøftelser, men de talte ikke desto mindre også om de fundamentale grunde til den øjeblikkelige krise mellem Rusland, USA og en antal europæiske lande, siger Kremls talsmand, Dmitrij Peskov om mødet mellem Cameron og Putin.
- Både Putin og Cameron har udtrykt interesse for at genoprette disse relationer ved at gribe effektivt ind for at løse krisen i Ukraine, siger han.
Putin siger i et interview med den tyske tv-station ARD, at Moskva ikke vil forlange tidlige tilbagebetalinger af et lån til Ukraine sidste år.
Rusland afviser Vestens beskyldninger om, at det spiller en rolle i den seneste eskalering af kampene i det østlige Ukraine.
- Jeg tror, at jeg vil give dig hånden, men jeg har kun en ting at sige til dig: du er nødt til at trække dig ud af Ukraine, sagde den canadiske premierminister, Stephen Harper, til Putin ifølge en canadisk talsmand.
Putins svar var ikke positivt, siger kilder uden at uddybe det.
Præsident Putin og værten, den australske premierminister Tony Abbott - deres møde bliver kortere end planlagt. Foto: Alain Jocard/AP/POLFOTOAP/POLFOTO
Præsident Putin og værten, den australske premierminister Tony Abbott - deres møde bliver kortere end planlagt. Foto: AP/POLFOTOAP/POLFOTO
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde