Putin vil give bøder for fake news
Ruslands præsident, Vladimir Putin, truer med at slå ned på medier, der bringer "fake news". Foto: Maxim Shemetov/Reuters
Maxim Shemetov/Reuters
Putin kræver respekt for de offentlige myndigheder og truer med at lukke medier, der bringer "fake news".
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har underskrevet et dekret, der siger, at informationer, som udviser respektløshed over for myndighederne, kan blokeres på internettet.
Det skriver nyhedsbureauet Tass.
Dekretet siger, at der kan blokeres for adgang på internettet til hjemmesider, der indeholder fornærmende indhold om samfundet, om statslige symboler og regeringsinstitutioner i Rusland.
Det skal ske, ved at Ruslands chefanklager eller statsanklagerens næstkommanderende beder Roskomnadzor, Ruslands kontrolorgan for internettet, om at træffe foranstaltninger, så sådanne informationer fjernes.
Lykkes det ikke at fjerne informationerne, så kan adgangen til den kanal, der har bragt informationerne, lukkes, skriver Tass.
Samtidig åbner dekretet for, at onlinemedier kan få en bøde eller blive lukket, hvis de bringer "fake news".
Nyhedsbureauet AP skriver, at det medie, der har bragt sådanne nyheder, får én dag til at fjerne dem. Sker det ikke, griber statsanklageren ind.
Menneskeretsaktivister har advaret om, at dekretet kan misbruges til at slå ned på ytringsfrihed.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie