Putin vil have Iran med i militæralliance med Kina og Indien
- Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed over din holdning til Irans ønske at blive fuldgyldigt medlem (af SCO, red.), siger Hassan Rouhani til Vladimir Putin under topmøde i Shanghai Cooperation Organisation (SCO). Foto: Alexander Zemlianichenko/Ritzau Scanpix
Alexander Zemlianichenko/Ritzau Scanpix
Iran har observatørstatus i Shanghai Cooperation Organisation. Landet drømmer om at blive fuldgyldigt medlem.
Rusland og Iran har et frugtbart samarbejde i Syrien, mener Ruslands præsident, Vladimir Putin, som vil have Iran med i en militær alliance med Kina og Indien.
- Vi arbejder med succes sammen om at stoppe den syriske krise, siger Vladimir Putin under et fælles pressemøde med Irans præsident, Hassan Rouhani, i Kina.
De to ledere mødes lørdag til en bilateral dialog i forbindelse med et topmøde i Qingdao i den militære alliance Shanghai Cooperation Organisation (SCO), hvor Rusland, Kina og Indien er de store militære magter.
Rusland vil ifølge Putin støtte Irans ønske om at blive medlem af SCO. Iran har observatørstatus i alliancen.
- Iran har længe været involveret i arbejdet i SCO. Vi kender jeres ønske om, at Iran skal være fuldgyldigt medlem. I kender også vores holdning. Vi støtter jeres ønske, siger Putin til Rouhani.
Den iranske præsident mener, at SCO spiller en central rolle som sikkerhedsskabende organisation.
- Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed over din holdning til Irans ønske om at blive fuldgyldigt medlem, siger Rouhani.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker