Putin vil samarbejde med Frankrig om at bombe IS
Putin og Hollande har ifølge oplysninger fra Kreml talt i telefon for at koordinere angreb i Syrien.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, erklærer ifølge Reuters, at Rusland vil koordinere angreb på Islamisk Stat med Frankrig og "arbejde sammen som allierede".
Putin har talt i telefon med den franske præsident, François Hollande, og ifølge Kreml i Moskva er de to præsidenter blevet enige om at etablere koordinering.
Putins udmeldinger kommer, efter at Frankrig har besluttet at sende hangarskibet Charles de Gaulle til det østlige Middelhav, hvorfra dets fly kan nå Syrien.
- Det er nødvendigt at etablere direkte kontakter med franskmændene og samarbejde med dem som allierede, sagde Putin ifølge det franske nyhedsbureau AFP under et møde med øverste generaler i Ruslands militær tirsdag aften lokal tid i Moskva.
I Paris, den franske hovedstad, siger præsidentkontoret, at Hollande agter sig til Washington i USA og Moskva i næste uge for at drøfte kampen mod Islamisk Stat og situationen i Syrien.
Besøget hos præsident Barack Obama i den amerikanske forbundshovedstad kommer den 24. november, mens han den 26. november er hos Putin i Moskva.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker