Putin: Zelenskyj er en skændsel for det jødiske folk
Ruslands præsident, Vladimir Putin, under sin tale fredag på Skt Petersborgs Økonomiske Forum., hvor han på ny fordømmer neonazisterne i Ukraine. Foto: Host Photo Agency Ria Novosti/Reuters
Det er ikke nogen joke, siger Putin om den ukrainske leder og påstande om hans jødiske tilknytning.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er jøde, men en forkert en af slagsen ifølge Ruslands leder, Vladimir Putin.
På et økonomisk forum i Skt. Petersborg kalder han Zelenskyj en "skændsel" for jødedommen.
- Jeg har en masse jødiske venner, siger han i sin tale.
- De siger, at Zelenskyj ikke er jødisk, at han er en skændsel for det jødiske folk.
- Det er ikke nogen joke.
Det årlige økonomiske forum i Skt Petersborg samlede tidligere mange topchefer fra store vestlige selskaber, der var interesseret i det russiske marked.
Blandt dem også et antal danske virksomheder.
Men efter den russiske invasion i Ukraine sidste år har mange vestlige virksomheder trukket sig.
Vestlige medier og repræsentanter for lande, der af den russiske regering betegnes som "uvenlige", har ikke kunnet lade sig akkreditere.
Putin gentager i sin tale, at Rusland må bekæmpe neonazisterne i Ukraine. For Rusland oplevede under Anden Verdenskrig enorme tab til Nazityskland.
- Vi vil aldrig glemme det. Hvorfor lytter ingen til os, spørger han.
Ukraine og Rusland var dengang en del af Sovjetunionen. Også Ukraine mistede flere millioner mennesker under verdenskrigen.
Begge Zelenskys forældre er jøder, og han har har tit fremhævet, at hans jødiske bedstefar deltog i krigen mod Nazityskland. Adskillige familiemedlemmer blev myrdet i de tyske udryddelseslejre.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker