Putins besøg i Vietnam

Offentliggjort Sidst opdateret

Datoerne for præsident Putins besøg i Vietnam og Nordkorea er ikke officielt bekræftet endnu. Der er heller ikke offentligt kendte dagsordener. Men mange kilder siger, at Putin besøger Vietnam onsdag og torsdag. De har også fortalt lidt om indholdet af besøget:

* Rusland og Vietnam ventes at indgå en række aftaler inden for handel, investeringer, teknologi og uddannelse.

* Møderne mellem Putin og de vietnamesiske ledere ventes at dreje sig om følsomme emner, som kilderne ikke er meget for at uddybe. Men det kan være våbenhandel og energisamarbejde.

* Russiske energiselskaber arbejder i vietnamesiske olie- og gasfelter i områder af Det Sydkinesiske Hav, som Kina påberåber sig ret over.

* De ventes også at drøfte valuta og betaling, som er kompliceret af, at USA har sanktioner mod russiske banker. Muligvis vil Putin og Vietnams ledelse enes om et betalingssystem med russiske rubler og vietnamesiske dong.

Kilde: Reuters.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.