Putins hjemmeside angrebet af hackere
Ukendte hackere har fredag sat den russiske præsident, Vladimir Putins, hjemmeside under pres adskillige gange. Desuden er den russiske centralbanks hjemmeside blevet angrebet, så man ikke kan klikke sig ind på siden.
Det bekræfter en talskvinde fra Kreml.
- Et kraftfuldt cyberangreb er i gang mod Kremls hjemmeside. Angrebet er fortsat i gang, og sikkerhedseksperter forsøger at forhindre yderligere afbrydelser, siger hun.
Hun siger, at det ikke vides, hvem der står bag angrebet.
Hvis man klikker sig ind på kremlin.ru, lader det dog til, at hjemmesiden fungerer normalt.
Angrebet sker to dage inden en omdiskuteret folkeafstemning på den ukrainske halvø Krim, hvor borgerne skal stemme om, hvorvidt man skal løsrive sig fra Ukraine og lade sig annektere af Rusland.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned