Putins mand spår tysk-fransk krig og borgerkrig i USA
Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev, står Vladmir Putin meget nær. Han sender opsigtsvækkende nytårsforudsigelser, der vil vende op og ned på Verdenshistorien, skulle de vise sig sande. (Arkivfoto)
FILE PHOTO: Deputy Chairman of Russia's Security Council Dmitry Medvedev gives an interview at the Gorki state residence outside Moscow, Russia January 25, 2022. Picture taken January 25, 2022. Sputnik/Yulia Zyryanova/Pool via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY./File Photo. Foto: Sputnik/Reuters
Tidligere præsident Dmitrij Medvedev kommer med opsigtsvækkende spådomme for 2023, der gengives af Tass.
Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev, der står Vladimir Putin meget nær, forudser, at Tyskland og Frankrig kan komme i krig i løbet af 2023.
Oven i det spår han, at der udbryder borgerkrig i USA, og at det vil føre til, at den rigeste mand i Amerika, Elon Musk, bliver præsident.
Det skriver Medvedev i en nytårshilsen på de sociale medier Telegram og Twitter. Men det slutter ikke her.
Både Reuters og det russiske nyhedsbureau Tass gengiver Medvedevs opsigtsvækkende spådomme. De er så omfattende, at de umiddelbart ligner svindel.
Men Medvedevs opslag på de to sociale medier omtales af det officielle nyhedsbureau Tass. Det lægger sig sædvanligvis tæt op ad den russiske regerings fortællinger og fortolkninger.
Medvedev lægger ud med at spå, at olien stiger til 150 dollar for en tønde i 2023.
At Storbritannien vil genindtræde i EU.
At EU vil kollapse efter den britiske genindtræden, og at euroen forsvinder.
Polen og Ungarn vil besætte det vestlige Ukraine.
Det Fjerde Rige vil opstå. Det vil være sammensat af Tyskland, Polen, de baltiske stater, Tjekkiet, Slovakiet, Kyiv-republikken og andre "udskud".
Og så kan i hastig række nævnes - ifølge Medvedev - at Nordirland smelter sammen med Irland, at Polen vil blive delt, at alle de store børs- og finansmarkeder trækker sig ud af USA og Europa.
- Årstidens hilsen til jer alle, I angelsaksiske venner, og til jeres glade øffende smågrise, lyder slutningen på hans tweet.
Medvedev var Ruslands præsident fra 2008 til 2012. Det var efter, at Putin havde været præsident i to perioder og ifølge den daværende russiske forfatning ikke kunne fortsætte. Putin genindtrådte som præsident i 2012.
Medvedev blev mandag udnævnt som Putins højre hånd for et organ, der fører tilsyn med Ruslands militærindustri.
En Twitter-bruger antyder i en kommentar på Medvedevs Twitter-tråd, at det måske har været fejret lidt rigeligt.
- Hvad har du drukket? Måske en særlige "Putinka", spørger skriveren.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker