Putins natulve fejrer krigsafslutning med Berlin-tur
Putins natugler fejrer krigsafslutning med Berlin-tur Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Den Putin-tro motorcykelbande Natulvene vil til Berlin for at fejre 70-året for Nazitysklands nederlag.
Polens premierminister, Ewa Kopacz, retter en voldsom kritik mod en nationalistisk russisk motorcykelbandes planer om at køre igennem flere europæiske lande for at fejre 70-året for Sovjetunionens sejr over Nazityskland i Anden Verdenskrig.
Motorcykelbanden, der kalder sig Natulvene, vil i løbet af to uger køre 6000 kilometer gennem Hviderusland, Polen Tjekkiet, Slovakiet og Østrig og nå frem til den tyske hovedstad, Berlin, den 9. maj, datoen, da krigen sluttede i Europa i 1945.
Natulvene er kendt for at være meget nationalistiske og tilhængere af præsident Vladimir Putin.
Natulvenes leder, Aleksander Saldostanov, er ramt af amerikanske og canadiske sanktioner for sin støtte til Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim for et år siden.
- Jeg regner det for en provokation, siger premierminister Kopacz til den private polske radiostation TOK FM.
- Hvis dette underminerer vor sikkerhed og skaber problemer for Polen, så er loven til for at blive brugt, siger hun og tilføjer, at polske myndigheder har sidste ord at skulle have sagt, når det gælder, hvem der kan krydse Polens grænser.
Natulvene skal have visa for at krydse grænsen ind til Schengen-området. Alle lande på ruten med undtagelse af Hviderusland er Schengenlande.
- Til Berlin, hedder det på en side på motorcykelbandens hjemmeside.
Det er en henvisning til det kampråb, som Den Røde Hær brugte under Anden Verdenskrig.
Udenrigsministeriet i Berlin sagde onsdag, at det ikke har fået henvendelser om bandens planer.
Natulvene, der vil begynde turen den 25. april, siger, at rejsen ikke er politisk motiveret.
- Hovedformålet er at vise respekt til de, der blev dræbt på slagmarkerne under Anden Verdenskrig i kampen mod Hitlers nazister, siger arrangøren af turen, Andrej Bobrovskij, til AFP.
Natulvene siger også, at de vil besøge koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau, som Nazityskland oprettede i Polen, og som Den Røde Hær befriede nær krigsafslutningen.
En talsmand for museet i koncentrationslejren siger, at medlemmer af en russisk motorcykelbande har bestilt billetter til den 29. april.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde