Putins sejr i Luhansk giver ham flere brikker at spille i Ukraine

Ruslands hær har i de seneste uger haft så meget succes på slagmarken i det østlige Ukraine, at en række muligheder nu åbner sig for den russiske krigsførelse.

Efter omfattende bombardementer har russerne erobret tvillingebyerne Sjevjerodonetsk og Lysytjansk.

Billeder fra byerne viser store ødelæggelser.

Erobringen betyder, at Rusland nu kontrollerer Luhansk, som russiske separatister har udråbt som en republik.

Ved siden af ligger Donetsk, som også er en selverklæret republik. Tilsammen udgør de Donbas.

Det er et område, som Putin har erklæret, at hans hær vil "befri".

Den nuværende situation giver ifølge sikkerhedseksperter, som nyhedsbureauet AFP har talt med, Putin i hvert fald fem forskellige muligheder, når næste træk i krigen skal tages.

Læs her om de fem muligheder:

* Fortsætte fremrykning

Ruslands krigsmaskine fortsætter mod Slavjansk og Kramatorsk i Donetsk med den hidtidige taktik: voldsomme bombardementer og langsom fremrykning.

Pierre Grasser fra Sorbonne-universitetet i Paris siger, at specielt Slavjansk har en "relativt imødekommende befolkning" blandt de indbyggere, der ikke er flygtet.

Men Ruslands taktik har også begrænsninger.

- Damptromle-taktikken virker godt nær egne grænser, logistikcentre og luftbaser. Jo længere væk de er, jo sværere er det, vurderer Pierre Razoux, direktør på Middelhavsinstituttet for Strategiske Studier (FMES) i Toulon.

* Kontrol med Sortehavets kyst

Byen Kherson i det sydlige Ukraine var blandt de første byer, som Rusland fik kontrol med efter angrebet den 24. februar. Men Ruslands greb om områderne ved kysten til Sortehavet er ikke sikkert.

- Ukrainske modangreb i syden er et dilemma for russerne. Skal de fortsætte offensiven i det østlige Ukraine, eller skal de forstærke syden?, siger Mick Ryan, tidligere general i den australske hær.

Sydukraine er strategisk vigtig. Der er havnebyerne, og Rusland kan skabe en landkorridor til Krimhalvøen, som Rusland har annekteret.

* Knuse Kharkiv

Kharkiv, Ukraines næststørste by, ligger nær Rusland i et område under Ukraines hærs kontrol.

- Hvis ukrainerne kollapser, og Kharkiv isoleres, kan russerne tvinge dem til at vælge mellem at forsvare Kharkiv eller tage det militære pres af Kherson sydpå, siger Pierre Razoux.

* Splitte Vesten

Indtil nu har Vesten holdt sammen i støtten til Ukraine og sanktionerne mod Rusland.

- Ruslands mål er at fortsætte med at slide Ukraines hær på slagmarken og vente på, at Vestens vilje til at støtte Ukraine tager af, siger Colin Clarke, direktør i tænketanken Soufan Center i New York.

Indtil nu har vestlige våbenforsyninger til Ukraine været for små og langsomme til at holde russerne tilbage i Donbas.

Imens vokser inflation og energiproblemer i Vesten. Putin håber, at det kan få støtten til Ukraine til at falde.

* Forhandlinger

Rusland er også påført store omkostninger af sanktioner, tab på slagmarken og af ødelagt materiel.

- På et tidspunkt må Putin forhandle. Han har gabt over mere, end han kan sluge, siger Colin Clarke.

I juni sagde Dmitrij Peskov, talsmand for Kreml, at der måske kan forhandles. Betingelsen er, at "alle Ruslands betingelser overholdes".

Det er ikke acceptabelt for Ukraine.

Men Putins kontrol over medierne betyder, at han har mulighed for at sige til befolkningen, at krigens mål er opfyldt, og at der nu er våbenhvile.

Det er måske værre på den ukrainske side. Her er der militære chefer og nationalister, der ikke vil indgå kompromis med Rusland.

- De kan tolerere en frossen konflikt. Men ikke et nederlag, siger Pierre Razoux.

/ritzau/