Qatar Airways flyver rejsende fra Trumps sorte liste til USA
Qatar Airways har fået besked fra de amerikanske myndigheder om, at selskabet igen kan tage passagerer med til USA fra Iran, Irak, Somalia, Sudan, Syrien, Yemen eller Libyen. En amerikansk dommer har underkendt et indrejseforbud for disse lande, som var udstedt af præsident Donald Trump. Arkivfoto. Foto: AP/Michael Probst
AP/Michael Probst
Alle med gyldige rejsedokumenter vil blive budt velkommen i fly fra Qatar Airways til USA, siger talskvinde.
Flyselskabet Qatar Airways vil medtage passagerer, som i sidste uge blev udelukket fra at komme ind i USA ved indrejseforbud udstedt af præsident Donald Trump.
Det sker, efter en føderal dommer i Seattle i delstaten Washington fredag beordrede et midlertidigt og landsdækkende stop for Trumps indrejseforbud.
Forbuddet omfatter personer fra syv lande med hovedsageligt muslimsk befolkning - Iran, Irak, Somalia, Sudan, Syrien, Yemen eller Libyen.
En talskvinde for Qatar Airways siger, at de amerikanske told- og grænsemyndigheder har tilrådet, at Qatar Airways igen tager rejsende fra de syv lande om bord.
Talskvinden slår fast, at alle passagerer med gyldige rejsedokumenter vil blive budt velkommen i fly fra Qatar Airways til USA.
Flyselskaber verden over har siden Trump indførte forbuddet ellers måtte afvise personer fra de lande, som står på præsidentens sorte liste.
Også selv om billetten til USA var bestilt og betalt, og indrejsepapirerne var godkendt.
I en telefonkonference, der fandt sted klokken 21 lokal tid i Washington D.C., fik flyselskaberne besked på at arbejde efter samme retningslinjer, som før Donald Trump udstedte indrejseforbuddet.
Dommerens kendelse i Seattle er midlertidig og landsdækkende.
Både amerikanske og udenlandske politikere har kritiseret Trumps indrejseforbud. Dekretet er også blevet modtaget med hovedrysten af flere af USA's mest succesfulde virksomheder.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker