Qatar beklager undersøgelser af kvinders underliv i lufthavn
Et nyfødt barn blev 2. oktober fundet i Hamad International Airport i Qatar viklet ind i plastik og smidt i en affaldskurv. Under jagten på den eller de skyldige valgte man at lade nogle kvinder på ti fly at blive gynækologisk undersøgt. Foto: Karim Jaafar/Ritzau Scanpix
Karim Jaafar/Ritzau Scanpix
Ifølge Australien var det kvinder på ti fly, der fik underliv undersøgt efter fund af forladt nyfødt barn.
Qatar "beklager", at golfstaten krænkede kvindelige passagerer, da de tidligere på måneden blev underkastet en underlivsundersøgelse.
Det skete under en jagt på moren eller andre personer, der havde efterladt et nyfødt barn i lufthavnen i Doha. Det har vakt voldsom kritik.
I første omgang hed det, at det var på et fly fra det australske selskab Qantas, at flere kvinder 2. oktober blev tvunget til at forlade flyet, så deres underliv kunne blive undersøgt.
Altså om de for nylig skulle have født et barn.
På flyet, der skulle til den australske storby Sydney, blev 13 australske kvinder undersøgt.
Men den australske udenrigsminister oplyser onsdag, at det var kvinder på ti forskellige fly, der skulle forlade Doha, som fik besked om at lade sig undersøge.
- Mens hensigten med den hurtigt besluttede eftersøgning var at forhindre gerningsmændene for denne horrible forbrydelse at slippe væk, så beklager staten Qatar alligevel enhver lidelse eller krænkelse af den personlige frihed for enhver rejsende, som er påført med denne handling, lyder det på regeringens hjemmeside.
Myndighederne i den arabiske golfstat gav onsdag for første gang en uddybende forklaring.
Spædbarnet var blevet fundet i lufthavnen. Det var viklet ind i plastik og lagt i en affaldskurv.
Qatar er et konservativt kongedømme. Sex og fødsler uden for ægteskab kan straffes med fængsel.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker