Qatar dømmer otte indere til døden
Migrantarbejdere spiller cricket i Doha, Qatars hovedstad. Blandt de mange migrantarbejdere i landet er titusinder af indere. (Arkivfoto). Foto: Petr David Josek/Ritzau Scanpix
Indien bekræfter dødsdomme til landsmænd. Det er pensionerede fra Indiens flåde, der arbejdede med forsvar.
En domstol i Qatar har dømt otte indere til døden. Det oplyser den indiske regering torsdag.
De dødsdømte indere blev anholdt sidste år, hvor Qatar var vært for VM i fodbold.
- Vi er dybt chokeret over dommene, hedder det i den indiske erklæring.
Indien vil afsøge alle juridiske aspekter i den forbindelse.
Hverken Indiens eller Qatars regering har fortalt, hvad de otte indere var tiltalt for.
Der er tale om otte pensionerede fra Indiens flåde, der arbejder for et selskab, der lever forsvarsydelser, skriver avisen Times of India.
Efter deres anholdelse har de siddet isolationsfængslet, uden at myndighederne i Qatar ville oplyse deres familier om, hvad de var sigtet for ifølge avisen.
Det selskab, de arbejdede for, stod for oplæring i Qatars flåde.
Times of India skriver, at deres anholdelse og senere dødsdomme kan have forbindelse med deres virksomheds rivalisering med et andet firma.
Titusinder af indere arbejder i det ekstremt velhavende Qatar. Mange gør det som klassiske migrantarbejdere, der udfører de hårde fysiske job i blandt andet byggebranchen.
Sagen har været kendt af den indiske regering siden sidste år. Her fortalte landets udenrigsminister parlamentet i New Delhi, at det var en "sensitiv" sag, som havde "prioritet" for regeringen at løse ifølge avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker