Qatar er nu som det første arabiske lande klar til at bidrage militært til kampen mod Gaddafis styre i Libyen.
USA's forsvarschef siger, at fly fra Qatar er ved at blive bragt i position, så de kan deltage i den vestlige militære operation.
- Der er styrker, navnligt fly fra Qatar, som er ved at blive bragt i position netop nu. Der er andre arabiske lande, som har forpligtet sig, selv om jeg hellere ser, at de siger det offentligt, siger admiral Mike Mullen i et interview med tv-stationen CBS.
Qatars premierminister Hamad bin Jassem al-Thani har tidligere forsvaret landets deltagelse i angrebene på at andet arabisk land med en erklæring om, at det eneste formål er at "stoppe blodbadet".
Den Arabiske Liga kritiserer imidlertid de vestlige angreb på Libyen, selv om den for få dage siden opfordrede FN til at indføre en ikke-flyve zone over den olierige nordafrikanske stat.
- Hvad der sker i Libyen, er noget andet end indførelse af en ikke-fly zone, og det som vi ønsker er beskyttelse af civile - og ikke bombninger af andre civile, siger generalsekretæren i Den Arabiske Liga, Amr Mussa.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde