Radio: Paris Hilton er anholdt i Sydafrika

Hollywood-kendissen Paris Hilton er blevet anholdt i den sydafrikanske by Port Elizabeth efter at have overværet en kamp under VM i fodbold. Det oplyser en lokal radiostation.

Hilton ventes fremstillet i en specialdomstol fredag, oplyser Radio 702, der ikke nævner, hvad den amerikanske hotelarving er sigtet for.

Sydafrikansk politi kunne ikke umiddelbart bekræfter oplysningerne, og siger, at der ikke vil blive frigivet oplysninger om sagen før efter retsmødet.

/ritzau/Reuters

Paris Hilton er angiveligt blevet anholdt i Sydafrika i forbindelse med overværelse af en VM-kamp.

Offentliggjort Sidst opdateret