Indbyggerne i Somalias hovedstad, Mogadishu, kan igen høre musik strømme ud af deres radioer.
En af byens største radiostationer har nemlig bestemt sig for at trodse forbuddet mod musik, som er udstedt af de islamistiske oprørere, som kontrollerer dele af landet.
Radio Shabelles leder, Osman Abdullahi Gure, siger at beslutningen om igen at spille musik, blev taget, fordi islamisterne krævede, at Somalias nationaldag skulle boykottes.
- De gik over stregen, da de bad os om at ignorere Somalias identitet, siger Gure til den amerikanske tv-station CNN.
Da radiostationen besluttede at trodse forbuddet om at dække nationaldagen, besluttede de også at trodse forbuddet mod musik.
Radiomusik blev forbudt 13. april, fordi oprørsgrupperne mente, at den stred mod islamisk lov. Alle andre radiostationer i Mogadishu har valgt fortsat at følge forbuddet.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde