Radioaktiviteten i havet ud for det nedbrudte atomkraftværk Fukushima er torsdag steget yderligere, og er nu 4385 gange over myndighedernes grænser. Onsdag var niveauet 3555 gange over det tilladte, ifølge myndighederne.
Det er det højeste niveau af det radioaktive jod-131, der er registreret, siden krisen på Fukushima Daiichi-værket blev udløst af den dobbelte naturkatastrofe den 11. marts. Til sammenligning var den radioaktive stråling lørdag 1250 gange den lovlige grænse.
Tilsynsmyndigheden med atomkraft sagde, at den japanske regering bør overveje at udvide evakueringszonen omkring værket. Et tilsvarende forslag har det amerikanske atomkraftagentur fremsat.
Aktuelt er samtlige personer inden for en afstand på 20 kilometer fra værket blev beordret til at forlade området. Og personer i en radius på mellem 20 og 30 kilometer fra værket er blevet opfordret til at gøre det samme.
Den japanske
presse skrev onsdag, at regeringen overvejer alternative muligheder for at få bugt med ulykken.
En af dem er at indhylle reaktorerne i et stærkt materiale, en anden er at sende militære robotter ind for at udføre det dødsensfarlige arbejde med at sikre strømforsyningen og kølingen til reaktorernes brændselsstave.
Regeringens talsmand, Yukio Edano, bekræfter, at regeringen og atomeksperter diskuterer "alle muligheder, også de der er nævnt i pressen".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde