Rafsanjani melder sig som kandidat ved valget i Iran
Irans tidligere præsident Akbar Hashemi Rafsanjani har ladet sig registrere som kandidat ved præsidentvalget den 14. juni.
Det melder det iranske nyhedsbureau Fars.
Rafsanjani har været et torn i øjet på det shiamuslimske regime, ikke mindst efter at han ved det seneste præsidentvalg i 2009, der endte i store demonstrationer, støttede oppositionen.
Flere af hans familiemedlemmer har siden været udsat for repressalier fra styret.
Rafsanjani var præsident fra 1989 til 1997, og han er en af Irans mest kendte personligheder, både hjemme og ude.
En allieret til den afgående præsident, Mahmoud Ahmadinejad, har også meldt sig på banen.
Det er Esfandiar Rahim Mashaie, der er tidligere stabschef for Ahmadinejad.
Han er blevet anklaget af Irans åndelige overhoved, ayatollah Ali Khamenei, for at være en afviger, der vil søge at undergrave præsteskabet i Iran til fordel for en nationalistisk politik.
Det gælder for både Rafsanjani og Mashaie, at de skal godkendes af Vogternes Råd, der er et ultrakonservativt organ af præster og jurister.
De har ved tidligere valg underkendt kandidater, der på nogen måde stiller spørgsmålstegn ved Irans islamistiske fundament.
Vogternes Råd ventes om cirka 10 dage at præsentere den endelige liste over kandidater, som kan deltage ved valget.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned