Raket dræber to i Tyrkiet en dag inden Merkels besøg
Fire raketter er slået ned i en by tæt ved Gaziantep i Tyrkiet, som Merkel og to EU-ledere besøger lørdag.
To mennesker er dræbt og fire såret ved et raketangreb i byen Kilis i det sydlige Tyrkiet.
Raketangrebet kommer dagen inden, at Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, efter planen besøger nabobyen Gaziantep.
I alt slog fire raketter ned i Kilis, oplyser provinsens guvernør.
Lørdag skal Merkel efter planen besøge Gaziantep sammen med EU-præsident Donald Tusk og EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans.
Blandt de sårede ved fredagens angreb er tre tyrkere og en syrer, oplyser guvernørens kontor. Begge de dræbte menes at være tyrkere, men det er ikke endeligt bekræftet.
Det tyrkiske nyhedsbureau DHA skriver, at raketterne blev affyret fra et område i det nordlige Syrien, der er under Islamisk Stats kontrol.
Kilis, som ligger lige ved den syriske grænse og huser et stort antal syriske flygtninge, bliver jævnligt udsat for angreb hen over grænsen.
Mandag blev mindst fire syrere, heraf tre børn, dræbt af raketnedslag i Kilis.
Ifølge de officielle statistikker er 130.000 syriske flygtninge ankommet til Kilis by, som havde 90.000 indbyggere, inden krigen i Syrien brød ud.
Det uofficielle antal flygtninge menes at være højere.
Merkel, Tusk og Timmermans skal under besøget i Gaziantep forsøge at vurdere, om Tyrkiet overholder den aftale, som landet indgik med EU i sidste måned om tilbagesendelse af flygtninge og migranter, der har brugt Tyrkiet som springbræt til at komme til Europa.
På programmet er også et besøg i en af de mange lejre for syriske flygtninge, som ligger i det tyrkisk-syriske grænseområde.
Besøget skulle have fundet sted i sidste uge, men blev udskudt af sikkerhedshensyn.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub