Raket rammer strand i Tripoli og dræber fem civile
Et barn er blandt de dræbte, da en raket ramte en strand foran en international lufthavn i Libyens hovedstad.
En raket har ramt en strand i Libyens hovedstad, Tripoli, og dræbt fem mennesker, heriblandt mindst ét barn.
Yderligere er 25 andre mennesker såret.
Det oplyser det libyske sundhedsministerium.
Raketten ramte tirsdag stranden, der ligger foran lufthavnen Mitiga International Airport i den østlige del af byen.
En unavngiven kilde fra ministeriet fortæller, at der samme dag var sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og en "fredsløs" gruppe inde på lufthavnens område.
Kilden, der taler på betingelse af anonymitet, kan imidlertid ikke sige, om angrebet på civile var tilsigtet eller ej.
Mitiga International Airport blev svært beskadiget under kampe mellem rivaliserende militser i midten af 2014.
Siden Libyens tidligere diktator Muammar Gaddafi blev væltet og dræbt i 2011 i sin hjemby, Sirte, har det nordafrikanske land lidt under kaos og tumult.
I borgerkrigen kæmper rivaliserende myndigheder og militser om kontrollen over det olierige land.
En FN-støttet samlingsregering blev indsat i Tripoli sidste år. Men det er svært for samlingsregeringen, Government of National Accord (GNA), for alvor at få styr på situationen i landet, hvor flere grupperinger og regeringer kæmper om magten.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned