Nu er det alvor. En måned efter, at en eksplosion på en boreplatform udløste et ukontrollabelt udslip, trænger råolie ind marsklandet i den amerikanske delstat Louisiana.
Den udstrømmende olie i Den Mexicanske Golf rammer Louisianas kyst med uoverskuelige konsekvenser for miljøet, dyrelivet, fiskeriet og turisterhvervet.
- Dagen, vi alle har frygtet, er kommet til os i dag, siger Louisianas guvernør, Bobby Jindal, efter at have beset skaderne på en bådtur langs kysten.
- Vi ved, at mere er på vej, advarede han.
Det er første gang, at råolie direkte rammer kysten. Tidligere billeder fra kystområderne har kun vist tjærebolde fra udslippet, der er drevet i land.
Råolien fra BP's boring i Den Mexicanske Golf har også retning mod Floridas meget besøgte badestrande og kan true Cuba.
BP hævder, at selskabet gør fremskridt med at inddæmme olie fra et borehul på havbunden. Det britiske olieselskab siger, at det har været i stand til dagligt at lede 3000 tønder olie fra den lækkede oliebrønd og opsuge det.
BP satser nu på, hvad det kalder et "dynamic kill" af udslippet.
Det skal ske ved at indsprøjte en kraftig form for borevæske i oliebrønden i håb om, at det vil bremse den udstrømmende olie, så det til sidst er muligt at forsegle stedet med cement.
BP selv siger, at der hver dag slipper 5000 tønder olie ud fra boringen, men selskabet er kommet under hård kritik for at udsende alt for optimistiske meldinger.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde