Rapport: Australske somre er dobbelt så lang som vintre
Den australske sommer over det meste af landet er blevet dobbelt så lang som den australske vinter. Det viser en vejrdataanalyse. Foto: Jason Reed/Reuters
Jason Reed/Reuters
Sydney oplever 28 flere varme dage om året, mens Melbourne oplever 38 flere dage med høje temperaturer.
Australske somre er blevet forlænget med en måned eller mere, mens vintrene bliver kortere.
Det viser en vejrdataanalyse fra tænketanken Det Australske Institut.
Ifølge tænketanken oplever store dele af Australien yderligere 31 dage med sommertemperaturer hvert år sammenlignet med 1950'erne.
Mens Sydney i delstaten New South Wales oplever 28 flere varme dage om året, oplever Melbourne i delstaten Victoria 38 flere dage med høje temperaturer.
I nogle af de områder, hvor brande har slået hårdt ned de seneste måneder, såsom Port Macquarie, oplever beboerne nu syv uger mere med typiske sommertemperaturer.
I perioden 2014 til 2018 viste det sig, at somrene var 50 procent længere end vintrene.
- Sommertemperaturer spændte over tre måneder i 1950'erne, men spænder nu fra begyndelse til midten af november helt til midten af marts, siger direktør for Det Australske Institut Richie Merzian.
- Somre er blevet forlænget, selv i de senere år, og de sidste fem år er somrene blevet dobbelt så lange som vintrene.
Samtidig har Australiens hovedstad, Canberra, mistet 35 dage med vintertemperaturer, mens den østlige kystby Brisbane har mistet 31 vinterdage.
Forskere bag analysen peger på klimaforandringer som årsag til de længere somre.
- Ekstrem varme er noget af det allerfarligste, når det gælder naturfænomener. Det har kostet flere liv i Australien end alle andre naturfænomener, siger Richie Merzian.
Australiens seneste sommer bød på ødelæggende brande, hvor mere end 30 mennesker døde, tusinder af hjem blev ødelagt, og mindst en milliard dyr omkom.
Krisen førte til nye opfordringer til landets konservative regering om at reducere udledningen af CO2, der bidrager til den globale opvarmning.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde