Rapport: Europæiske energiselskaber laver ikke nok grøn energi
Aktivister har tirsdag i den vestlige del af Frankrigs hovedstad, Paris, bygget en kopi af et olieboretårn under sloganet "Termometeret eksploderer takket været den fossile brændstofindustri" foran TotalEnergies' hovedkvarter. Foto: Alain Jocard/Ritzau Scanpix
Grøn energi stod for kun 0,3 procent af 12 store europæiske energiselskabers produktion i 2022.
Miljøorganisationen Greenpeace beskylder europæiske gas- og olieselskaber for at nøle i kampen mod klimaforandringer.
Sådan lyder det tirsdag fra repræsentant for Greenpeace Jakub Gogolewski i et interview.
- Europæiske selskaber omstiller sig overhovedet ikke. De lader bare som om, siger han.
Kommentarerne faldt i forbindelse med miljøorganisationens udgivelse af en rapport, der har undersøgt selskabernes produktion af energi.
Rapporten er udarbejdet af den tyske energiekspert Steffen Bukold, og den viser, at kun 0,3 procent af 12 store europæiske energiselskabers produktion i 2022 kom fra vedvarende energi.
De resterende 99,7 procent kom ifølge rapporten fra olie og gas.
- Du kan ikke lade disse selskaber regulere sig selv. Derfor beder vi regeringer om at træde ind for befolkningernes velværes skyld, fordi selvregulering ikke virker i industrien, siger Jakub Gogolewski.
Greenpeace beskriver på engelsk selskaberne som "The Dirty Dozen", hvilket kan oversættes til "det beskidte dusin".
Der er tale om blandt andet Shell, TotalEnergies, BP og Equinor, der tidligere gik under navnet Statoil.
Aktivister har i den vestlige del af Frankrigs hovedstad, Paris, bygget en kopi af et olieboretårn under sloganet "Termometeret eksploderer takket været den fossile brændstofindustri" foran TotalEnergies' hovedkvarter.
En række temperaturrekorder er denne sommer blevet slået på tværs af kloden.
Og det har menneskeskabte klimaforandringer spillet en "overvældende" rolle i, viste en undersøgelse fra organisationen World Weather Attribution i juli.
Ifølge undersøgelsen har stigende koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren gjort den europæiske hedebølge 2,5 grader varmere, end den ellers ville have været.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned