Rapport: Global genåbning medfører rekordudslip af CO2
Det Internationale Energiagentur, IEA, i Paris advarer om, at den globale genåbning efter covid-19 pandemien næste år vil medføre rekordhøje udslip af drivhusgasser, som vil forstærke klimaforandringerne. Foto: Fred Dufour/Ritzau Scanpix
Fred Dufour/Ritzau Scanpix
Rekordhøje udslip af drivhusgasser forstærker klimaforandringerne, siger Det Internationale Energiagentur.
Den globale genåbning efter covid-19 pandemien vil medføre rekordhøje udslip af drivhusgasser, som vil forstærke klimaforandringerne. Det siger Det Internationale Energiagentur, IEA.
I starten af pandemien i begyndelsen af 2020 opfordrede IEA verdens regeringer til at sikre, at de i deres genopretningsplaner havde fokus på investeringer i vedvarende energi.
- Vi vurderer, at en fuld implementering af den økonomiske genopretning, som den er planlagt på nuværende tidspunkt, vil medføre, at CO2-udslip stiger til rekordhøjder i 2023. Herefter vil de blive ved med at stige, hedder det i en rapport fra IEA, som har hovedkvarter i Paris.
IEA siger, at de planer, der ligger for investeringer i ren energi hos de forskellige regeringer i verden, samlet set er på 380 milliarder dollar (omkring 2400 milliarder kroner). Det er kun to procent af det samlede beløb i genopretningspakkerne.
Ifølge agenturet udgør dette tal kun omkring en tredjedel af det beløb, som anslås at være nødvendigt for at sætte verden på rette kurs frem mod målet om et nettoudslip på nul i midten af dette århundrede.
- Landene må i så fald gå endnu længere ved at investere langt mere i ren energi efter genopretningsperiode, hvis målet i 2050 skal nås. Det er svært at opnå det, men det er muligt, hvis vi handler nu, skriver IEA-chefen Fatih Birol.
CO2-udslippet i 2023 vil ifølge IEA-rapporten nå rekordhøjder i 2023, hvor det ikke er muligt at fastslå, hvor store rekorderne bliver.
Energiagentur er en selvstændig mellemstatslig organisation, der blev oprettet inden for rammerne af OECD efter oliekrisen i 1973. IEA havde i begyndelsen fokus på olieforsyninger, men det har i dag en udvidet rolle, som omfatter alle energiformer.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker