Al-Qudsstyrken, der er en eliteenhed under Irans Revolutionsgarde, samarbejder med terrornetværket al-Qaeda. Det hævder en ny rapport, som er offentliggjort af et panel under USA's kongres.
Dermed har terrortruslen mod USA fået en ny dimension. Firmaet Kronos, der står bag rapporten, fremhæver de i stigende grad stærke forbindelser mellem al-Qud og al-Qaeda.
- Iran har i al stilhed skabt et stærkt arbejdsforhold med centrale ledere i al-Qaeda, siger Michael S. Smith II, som har skrevet rapporten.
- Dette forhold er blevet skabt for at modstå amerikansk indflydelse i Mellemøsten og Sydasien, siger han.
- Gennem det vil Iran sandsynligvis også hjælpe al-Qaeda med at mobilisere terrorister, som kan udføre angreb mod USA og dets allierede, samt levere den nødvendige støtte for at udvide al-Qaedas operationelle rækkevidde, skriver han.
Smith mener ikke, at der er nok fokus på forholdet mellem al-Qud og al-Qaeda, da mange ikke tror, at de kan samarbejde på grund af religiøse og etniske forskelle. Iran er overvejende shiitisk og persisk. Al-qaeda er et arabisk og sunnimuslimsk netværk.
Forholdet mellem den iranske elitestyrke og terrornetværket går tilbage til 1990'erne, hvor al-Qud, sammen med den libanesiske Hizbollah-bevægelsen, trænede og bevæbnede Osama bin Ladens hellige krigere.
USA's 11. September-kommissionen nævner også operationelle forbindelser mellem de to grupper, skriver Smith:
- Siden 11. september er disse partnerskaber blevet mere udtalte. Hundredvis af al-Qaedamedlemmer har sammen med familie til kernemedlemmer i al-Qaeda, som Osama bin Laden, fundet ly i Iran.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker