Rapport: Regeringsparti truer kvinderettigheder i Polen
Ransagninger og smædekampagner undertrykker kvinders rettigheder i Polen, siger Human Rights Watch i rapport.
Det polske regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) bliver skarpt kritiseret for at undertrykke kvindeorganisationer og rettighedsaktivister. Kritikken fremsættes i en ny rapport fra menneskerettighedsgruppen Human Rights Watch (HRW).
Det sker mere end to år efter de første protester mod et lovforslag om et totalforbud mod abort.
Undertrykkelsen foregår med ransagninger af gruppekontorer, afvisning af økonomisk støtte og smædekampagner. Ifølge rapporten sker det ofte uden afvarsler eller forklaringer.
Ifølge HRW forekommer det, at medarbejdere, som arbejder for de offentlige myndigheder, må møde ind til disciplinærhøringer, hvis de støtter kvinders rettigheder.
Nogle er ligeledes blevet truet med at miste deres job, hvis de fortsætter støtten til kvindegrupper.
HRW siger også, at regeringen ikke har formået at modvirke offentlige smædekampagner mod politikere og grupper, som støtter rettighedsorganisationer. I nogle forbindelser skal regeringen tilmed have støttet kampagnerne.
- At bruge skræmmetaktik over for grupperne er blot et nyt forsøg fra den polske regerings side på at tilbagetrække kvinders rettigheder, siger Hillary Margolis, som forsker i kvinderettigheder hos HRW.
- Aktivister bliver mål, fordi de enten hjælper overgrebsofre eller støtter basale rettigheder til at reproducere sundhed og fredelige protester, fortsætter hun.
I rapporten har HRW interviewet 30 aktivister, repræsentanter for ngo'er, tilhængere af kvinders rettigheder samt medarbejdere ved officielle myndigheder.
Lov- og Retfærdighedspartiet er kendt for dets højreorienterede og EU-skeptiske politik. Det har indført en række omstridte love, efter at det kom til magten i 2015.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde