Rapport sår mistanker om korruption i del af Europarådet
En rapport om mulig korruption i Den Parlamentariske Forsamling i Europarådet er offentliggjort samme dag, som forsamlingen indleder forårssæsonen, skriver AFP. Foto: Scanpix/Sebastien Bozon/arkiv
Scanpix/Sebastien Bozon
I sag, der er døbt "Kaviargate", er der mistanke om korruption blandt medlemmer af parlamentarisk forsamling.
Der er mistanker om korruption, der involverer en række embedsmænd i Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE).
Det meddeler efterforskere, der har gransket påståede bestikkelser i en sag, der er døbt "Kaviargate".
Undersøgelsen "fandt, at der var en stærk mistanke om, at visse nuværende og tidligere medlemmer af PACE har været engageret i en korrupt aktivitet" til fordel for medlemslandet Aserbajdsjan.
Det står i en rapport fra en ekstern undersøgelse, der er blevet udgivet på Europarådets hjemmeside, skriver AFP.
Medlemmerne i PACE er dedikeret til at opretholde menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet.
Dets 324 medlemmer består af parlamentarikere fra de 47 lande, der er medlemmer af Europarådet, herunder de 28 medlemmer af EU.
Flere nuværende eller tidligere medlemmer mistænkes for at være blevet "købt" ved at have accepteret bestikkelse som kaviar, tæpper og ophold på luksushoteller i Baku, Aserbajdsjans hovedstad, fremgår det i rapporten.
Til gengæld hævdes de at have stemt imod en fordømmende rapport i januar 2013 om situationen for politiske fanger i den tidligere sovjetrepublik.
Undersøgelsesorganet fandt, at når det kom til Aserbajdsjan, havde flere medlemmer og tidligere medlemmer handlet i strid med PACE's etiske standarder.
Michele Nicoletti, der er præsident i forsamlingen, sagde søndag, at de involverede medlemmer kan holde inde med deres arbejde, mens en PACE-komité går sagerne igennem en for en.
Rapporten, der er længere end 200 sider, er lavet af tre eksperter.
Det er den tidligere franske dommer Jean-Louis Bruguiere, Nicolas Bratza, der er britisk ekspræsident ved Menneskerettighedsdomstolen, og den tidligere svenske menneskerettighedsdommer Elisabet Fura.
Rapporten offentliggøres samme aften som åbningen af forsamlingens forårssæson.
/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde