Rapport: Sydkoreaner flygtede til nord

En sydkoreansk arbejder flygtede til det stalinistiske Nordkorea i denne uge, efter at han havde kæmpet sig gennem den stærkt befæstede grænsezone, hævder statslige medier i Pyongyang.

Ifølge Det Koreanske Centralnyhedsbureau er den 30-årige Kang Dong-Rim kommet til Nordkorea fra den lille by Beolgyo.

En rapport om en flugt fra Sydkorea til Nordkorea forekommer normalt ikke, mens omkring 17.000 nordkoreanere er flygtet fra sult og undertrykkelse i den stalinistiske stat siden Koreakrigen fra 1950 til 1953. De fleste nordkoreanere flygter via Kina, da grænsezonen mellem de to lande er mineret og stærkt bevogtet.

/ritzau/AFP

Det stalinistiske Nordkorea hævder, at en sydkoreaner er flygtet til Pyongyang.

Offentliggjort Sidst opdateret