Forholdet mellem britiske og amerikanske militære ledere i Irak var i perioder på frysepunktet, viser hemmeligstemplede dokumenter, der er blevet offentliggjort af den britiske avis The Daily Telegraph.
Den britiske stabschef i Irak, oberst J.K. Tanner, beskriver i dokumenterne sine amerikanske kolleger som "fremmede over for dialog".
- På trods af det såkaldt "specielle forhold" mellem USA og Storbritannien, tror jeg ikke, at vi blev behandlet anderledes end for eksempel portugiserne, hedder det i udtalelser fra Tanner, som er blandt de hårdeste kritikere af samarbejdet med amerikanerne.
- Hele systemet var frastødende. Vi oplevede store problemer i samarbejdet med det amerikanske militær og amerikanske organisationer. Gennem arrogance og bureaukrati står de fast på, at der kun er én måde at gøre tingene på - og det er den amerikanske, siger Tanner videre og tilføjer, at det var langt lettere at samarbejde med europæiske og arabiske allierede.
Den daværende øverstkommanderende for den britiske hær, general Andrew Stewart, bliver i dokumenterne citeret for, at han brugte en stor del af sin tid på at omgå eller modsætte sig ordrer fra sine amerikanske overordnede.
Flere højtstående, britiske militærledere fortæller i dokumenterne, at USA ikke engang informerede dem om ændringer af den amerikanske politik i Irak - heller ikke, når det havde følger for britiske styrker.
Afsløringerne kommer samtidig med, at der i denne uge indledes en uafhængig undersøgelse i London af Storbritanniens rolle i Irakkrigen, som også omfatter et længe ventet vidneudsagn fra tidligere premierminister Tony Blair.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker