Venezuela får hug for en for stor central magtkoncentration og manglende frihedsrettigheder for borgerne.
I en 319 sider lang rapport fra menneskerettighedsafdelingen under Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) beskyldes Venezuela for "fraværet af en effektiv adskillelse og uafhængighed af de offentlige magtapparater".
Venezuela beskyldes også for at negligere ytringsfriheden, begrænse retten til at demonstrere samt være "politisk intolerant".
- Statsmagten bliver brugt til at skræmme eller straffe mennesker på grund af deres politiske holdninger, skriver OAS i dens rapport.
- Der eksisterer et fjendtligt indstillet klima over for den frie udøvelse af afvigende politiske personer, uddyber rapporten.
OAS består af 34 lande i Amerika og Sydamerika, og er baseret i Washington. Organisationens kritik er sød musik i ørerne for modstanderne af den karismatiske statsleder Hugo Chavez, som har siddet ved magten i landet i 11 år.
Ifølge oppositionen minder Chavez' styreform mere og mere om et diktatur og har undergravet den lovgivende og den dømmende magts uafhængighed. Samtidig beskyldes Chavez også for at lægge låg på oppositionens medier.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker