Efter begravelsen af den reformvenlige storayatollah Hossein Ali Montazeri er der opstået tumulter i Irans hellige by Qom. Politiet har angrebet demonstranter, der svarer igen ved at overdænge politifolkene med sten.
Det skriver hjemmesiden Kaleme.org, som sympatiserer med oppositionen i Iran.
- Ifølge rapporter er sikkerhedsstyrker og politi i sammenstød med folk efter ayatollah Montazeris begravelse, skriver Kalame.
- Politiet slår ned på folk, som råber slagord foran hans (Montazeris) hus, og folkemængden kaster sten efter dem, hedder det videre.
Tidligere var der rapporter om, at titusinder, der har deltaget i begravelsen af Montazeri, råbte slagord mod regeringen. Det oplyser den iranske hjemmeside Ayande.
- Begravelsesceremonien er afsluttet, og folkemængden befinder sig i gaderne omkring helligdommen (i Qom), hvor de demonstrerer og råber slagord mod regeringen, hedder det på hjemmesiden, der er talerør for den konservative politiker Mohsen Rezaie.
Ifølge reformbevægelsens hjemmeside Jaras har hundredtusinder deltaget i begravelsen.
Oplysningerne kan ikke bekræftes af andre kilder. Det iranske regime har forbudt udenlandske journalister at rapportere fra begravelsen af den reformvenlige Montazeri.
Montazeri, der var en af Irans mest indflydelsesrige systemkritikere, døde søndag, 87 år gammel.
For et halvt år siden opfordrede Montazeri landets unge til at fortsætte deres demonstrationer mod styret i Teheran efter det omstridte præsidentvalg i sommer. Det var hans sidste skridt i et langt liv som kritiker af den islamiske stat. Han kaldte præstestyret for et "diktatur".
Hossein Ali Montazeri var i mange år på reformfløjen i Iran. Fra 1997 til 2002 sad han i husarrest for sin kritik af styret.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde