Tre personer, heraf en 10-årig dreng, er torsdag stadig indlagt på et hospital i den nordspanske by Tafalla, efter at de kom i karambolage med en tyr, der sprang op på tilskuerpladserne under en tyrefægterkamp onsdag aften.
I alt kom 32 personer til skade under godt et kvarters drama på tyrefægterarenaen, der ligger i Navarra-regionen.
Dramaet, der blev filmet af spansk tv og siden er vist på tv verden rundt, begyndte, da tyren øjensynlig blev træt af tyrefægterens stikkeri.
Tyren, der åbenbart var mere atletisk end de fleste, sprang op ad en meterhøj trappeafsats, og derfra over et endnu højre sikkerhedshegn op på en tribune.
Her blev tyren mødt af skrækslagne tilskuere, der forsøgte at flygte væk og i sikkerhed. Flere blev ramt af tyren, inden den fik overbalance og faldt flere trin ned.
Under faldet blev flere kvæstet, blandt andre den 10-årige dreng, der delvist kom ind under tyren.
Efter et kvarter lykkedes det ansatte på arenaen at indfange tyren med et reb, hvorefter den blev skudt.
De fleste kvæstede fik kun mindre skader, og alle er uden for livsfare.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker