I forvejen har den spanske regering truet med at gøre gengæld. En trussel, som støttes af det danske EU-formandskab.
Mandag har S&P sat udsigterne for Argentinas nuværende kreditværdighed ned, skriver nyhedsbureauet AFP.
Det er et varsel om, at kreditkarakteren er i fare for at blive sænket. En lavere kreditvurdering indebærer, at det bliver dyrere for Argentina at optage lån i udlandet.
- Efter vores mening risikerer regeringens politik at ændre de makroøkonomiske rammer samt lægge pres på landets muligheder for at optage udenlandske lån, skriver S&P, der også ser en risiko for en "aftagende økonomisk vækst" efter nationaliseringen.
- Derfor har vi revideret udsigten (for kreditkarakteren, red.) for Argentina til negativ fra stabil, skriver S&P og nævner, at sandsynligheden for en nedsættelse af den øjeblikkelige kreditvurdering på B i løbet af i år eller 2013 er på mindst 33 procent.
Efter eksproprieringen af energiselskabet YPF sagde den spanske industriminister, Jose Manuel Soria, at Spanien overvejer at gengælde diplomatisk og handelsmæssigt over for Argentina.
EU har advaret Argentinas regering om, at det er et skadeligt signal at sende til internationale investorer.
Det spanske Repsol har 57 procent af aktiebeholdningen i YPF og har truet med at kræve langt over 50 milliarder kroner i erstatning fra Argentinas regering.
- Det siger sig selv, at vi som EU-formandskab ser med stor alvor på Argentinas nationalisering af et spansk-ejet energiselskab, sagde europaminister Nicolai Wammen (S) onsdag i Europaparlamentet.
Det var Argentinas præsident, Cristina Kirchner, der sidste uge meddelte, at YPF skal under statens kontrol.
- Denne præsident vil ikke reagere på nogen trusler, for jeg repræsenterer det argentinske folk. Jeg er statsleder og ikke en bølle, sagde hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde