Rausing - en diskret milliardærfamilie
Den svenske familie Rausing, der står bag blandt andet Tetra Paks mælkekartoner, er efter knap 25 år på ny blevet indblandet i et kriminaldrama
* Den 49-årige milliardærarving Hans Kristian Rausing er anholdt, sigtet for drabet på sin 48-årige amerikanskfødte kone, Eva Kemeny Rausing. Hun blev mandag fundet død i parret fashionable lejlighed i London
* Hans Kristian Rausing er søn af Hans Rausing, der igen er søn af Ruben Rausing, som grundlagde emballagevirksomheden Tetra Pak i 1940'erne
* Hans Rausing er bror til Gad Rausing, som døde for 12 år siden. Inden havde Hans overdraget sin andel af Tetra Pak til Gad. I dag menes Hans Rausing at være god for 5,3 milliarder britiske pund (50 milliarder kroner)
* Tre danskere - to kvinder og en mand - med tilknytning til Blekingegade-banden havde i 1985 planlagt at afpresse Gad Rausing for 25 millioner dollar (150 millioner kroner) ved at bortføre og forlange løsepenge for hans yngste søn, Jörn Rausing, der studerede i Lund
* Selv om Rausing-familien hører blandt de rigeste i både Sverige og Storbritannien, så har størstedelen af klanen altid holdt lav profil i offentligheden
* Hans Kristian Rausing har været undtagelsen, da det ikke har været muligt at skjule hans og hustruens store misbrugsproblemer. Angiveligt mødte han sin nu afdøde hovedrige kone, Eva, på en afvænningsklinik i USA.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker