Reaktioner på valget af Putin

Offentliggjort Sidst opdateret

* Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj:

- Det er klart for alle i verden, at denne figur (Putin, red.), som det allerede ofte er sket i historiens løb, simpelthen er syg efter magt og gør alt for at regere.

* Tysklands udenrigsministerium:

- Resultatet vil ikke overraske nogen. Putins styre er autoritært. Han er afhængig af censur, undertrykkelse og vold. "Valget" i de besatte områder i Ukraine er ugyldigt og endnu et brud på international ret.

* Polens udenrigsministerium:

- Afstemningen fandt sted under forhold med ekstrem undertrykkelse af samfundet, hvilket gjorde det umuligt at træffe et frit, demokratisk valg.

* Talsmand for USA's nationale sikkerhedsråd:

- Valget er tydeligvis ikke frit eller retfærdigt, når man tager i betragtning, at Putin har fængslet politiske modstandere og forhindret andre i at stille op imod ham.

Kilder: Reuters, AFP

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.