Den høje radioaktivitet i vandet, der har oversvømmet bunden af en reaktor på Japans Fukushima-atomkraftværk, skyldes antageligt en delvis nedsmeltning af brændselsstave, oplyser den japanske regering.
- Radioaktiviteten synes at være kommet fra brændselsstave, der nedsmeltede delvist og kom i kontakt med det vand, der blev brugt til at afkøle reaktoren, siger kabinetssekretær Yukio Edano.
Den delvise nedsmeltning skete i givet fald, efter at en tsunami den 11. marts ramte reaktoren og ødelagde kølesystemet.
Edanos udtalelser antyder, at der ikke er revner i indkapslingen af reaktor 2, som man havde frygtet, og han mener ikke, at der har været en ny nedsmeltning.
- Den luftbårne radioaktivitet er hovedsageligt holdt inde i reaktorbygningen. Vi må sikre og, at dette vand ikke siver ned i jorden eller ud i havet, siger han til journalister i Japans hovedstad, Tokyo.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde