Selv op arbejdsløsheden stadig stiger, og amerikanerne fortsat holder kontokortene i ro, er den økonomiske nedtur ved at være overstået. Det vurderer ledende økonomer.
- Den store recession er ovre, slår Den Nationale Sammenslutning af Erhvervsøkonomer, NABE, fast i en ny undersøgelse.
Otte ud af 10 økonomer vurderer, at den amerikanske økonomi igen vokser efter 12 måneders uafbrudt nedgang i BNP, bruttonationalproduktet. Økonomer venter, at økonomien vil vokse med 2,9 procent i årets sidste seks måneder og vokse med 2,6 procent næste år.
Den almindelige amerikaner kommer dog ikke til at mærke meget til det begyndende opsving. Arbejdsløsheden vil være høj i lang tid og ligge på cirka 10 procent gennem hele 2010.
Opsvinget bliver moderat og ikke så hurtigt, som efter tidligere økonomiske nedture, vurderer økonomerne i NABE. Amerikanerne ventes at være meget forsigtige med nye investeringer og i stedet spare op.
Den seneste krise begyndte med et kollaps i boligmarkedet, og priserne falder stadig, men ikke med samme fart som tidligere under krisen.
Den seneste recession er den værste og længste i USA siden børskrakket i 1929, der første til et sammenbrud i økonomien og massearbejdsløshed.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned