Red Barnet: Svært at skaffe vand og mad til tyfon-ofre
Red Barnet har etableret to nødhjælpsbaser i byerne Tacloban og Ormac, som begge ligger på den katastroferamte filippinske ø Leyte.
- Vores hold på stedet oplever særdeles vanskelige forhold. Vejene er ufremkommelige, der er meget få fungerende køretøjer, og lufthavnene er lukkede. Vores stab har meget svært ved at skaffe rent vand og mad, siger Ned Olney, som er Red Barnets vicelandedirektør i Filippinerne.
Fra de to nødhjælpsbaser vil Red Barnet organisere og distribuere nødhjælp til de mange ofre for naturkatastrofen.
- Vores stab har set plyndringer i Tacloban. Folk er simpelthen desperate for at overleve, siger Ned Olney og tilføjer:
- Vi arbejder hårdt for at sikre, at den mest basale nødhjælp kommer ud nu på en ordentlig og sikker måde. Vi samarbejder med de lokale myndigheder.
Supertyfonen Haiyan skabte fem meter høje bølger, som skyllede ind over den filippinske ø Leyte som en tsunami. Vandmasserne ødelagde næsten alt på deres vej ved kysterne på de centrale øer i øriget.
Omkring 10.000 mennesker menes at være omkommet alene i provinsen Leyte. Myndighederne er ude af stand til at gennemføre en effektiv hjælpeindsats uden omfattende hjælp fra det internationale samfund.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker