- Alle redningsarbejdere er chokerede over det, de har oplevet, siger cheflæge Jean-Pierre Deslarzes fra redningstjenesten i Valais-regionen.
Han fortæller ifølge den schweiziske netavis blick.ch, at ulykken er særligt tragisk, fordi størstedelen af ofrene er børn.
Onsdag morgen, hvor redningsarbejdet havde været i gang hele natten, kunne den følelsesmæssige side af ulykken aflæses i redningsmandskabets ansigter.
Mange af de ellers hårdhudede reddere kæmpede med at holde tårerne tilbage, skriver blick.ch.
Ulykken har foreløbig kostet 22 børn livet, mens yderligere 24 børn er kvæstet, heraf nogle alvorligt.
Begge bussens chauffører er blandt de dræbte.
Politichefen i Valais-regionen betegner ulykken som "uden fortilfælde", skriver flere medier.
Lederen af lokalstyret i Valais, Jacques Melly, giver over for det schweiziske nyhedsbureau SDA-ATS udtryk for sin "dybfølte sorg" i forbindelse med ulykken.
Samtidig takker han redningsmandskabet, der har arbejdet "under meget vanskelige forhold".
Over 200 personer deltog i redningsarbejdet - 15 læger, 30 politifolk, 60 brandmænd, 100 reddere og tre psykologer.
Under redningsindsatsen, der varede mere end otte timer, bragte 12 ambulancer og otte helikoptere de sårede til hospitaler i området, skriver schweiziske medier.
De 52 mennesker om bord på bussen var på vej hjem til Belgien efter en skiferie i Val d'Anniviers.
Årsagen til ulykken er endnu ikke kendt.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker