Op mod 2.000 journalister fra hele verden er samlet nær minen San José i Chile for at sende og skrive direkte om de 33 minearbejdere, når de kommer op til overfladen.
Under begejstrede tilråb oplyste de chilenske myndigheder tirsdag, at redningsaktionen for er fremskyndet med flere timer og ventes indledt omkring klokken 23.00 dansk tid. Nervøsiteten blev derefter forstærket blandt de pårørende og de myndighedspersoner, som befinder sig i "Håbets Lejr", som området over minen er blevet døbt.
- Netop nu er jeg rolig, selv om jeg stadig er stærkt nervøs. Jeg håber ikke, at nerverne svigter mig, når redningsoperationen starter, siger Jessica Salgado, som venter på sin mand Alex.
De pårørende ved ikke, hvem der hentes op først.
De 33 minearbejdere vil komme til at tilbringe tid sammen med deres familier, inden de taler med pressen.
- De har indikeret, at de først vil se deres familier, siger Alejandro Pino, der dagligt har talt med mændene og rådgivet dem om mediehåndtering.
Redningsaktionen, hvor minearbejderne skal hejses op med en 53 centimeter bred kapsel, kan være farlig, hvis der falder sten ned i det hul, som redningsholdet har boret.
- Der er altid en risiko ved at transportere folk i et vertikalt system, siger chefingeniør Andres Sougarret.
Redningskapselen, der har fået kælenavnet Fønix, skal hjælpe minearbejderne til en slags genfødsel. Den kan ifølge lokale medier klare de 622 meters opstigning på 15 minutter.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker