Redningschef: Der er intet signal fra savnet fly
I over 10 timer har et Boeing 777-passagerfly fra Malaysia Airlines været forsvundet, og tidligt lørdag morgen dansk tid er der fortsat ingen spor efter flyet, der har 239 mennesker om bord.
- Vi har ledt, men der er endnu intet signal fra flyet, siger Pham Hien, chef for et vietnamesisk center, der koordinerer eftersøgning- og redningsarbejdet.
Medier fra både Vietnam og Kina rapporterer, at der er blevet opfanget et signal fra flyet. Men det er ikke korrekt, siger Pham Hien.
Ifølge Malaysia Airlines mistede man kontakten med flyet, da det befandt sig over Det Sydkinesiske Hav nær vietnamesisk luftrum, skriver nyhedsbureauet AFP. Det var på vej fra Kuala Lumpur i Malaysia til den kinesiske hovedstad, Beijing.
Selskabets direktør siger på et pressemøde, at man ikke kan bekræfte, at flyet er styrtet ned.
Ifølge eksperter på CNN er flyet helt sikkert løbet tør for brændstof på nuværende tidspunkt.
Kina har sendt to skibe ud på Det Sydkinesiske Hav for at lede efter det forsvundne fly. En talsmand for Malaysia Airlines siger til CNN, at både fly og skibe deltager i eftersøgningen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned