Redningsfolk søger overlevende i kollapset bygning i Nigeria
En redningsindsats er tirsdag i gang efter et bygningskollaps i Nigeria. Foto: Benson Ibeabuchi/Ritzau Scanpix
Benson Ibeabuchi/Ritzau Scanpix
Skybrud afbrød kortvarigt redningsindsats ved kollaps bygning i Nigeria. Dødstal er steget til 16.
Redningsfolk søger tirsdag igennem murbrokkerne for at finde overlevende, en dag efter at et højhus under opførelse kollapsede i den nigerianske millionby Lagos.
Imens fortsætter dødstallet med at stige.
Tirsdag står det klart, at mindst 16 mennesker har mistet livet, oplyser en statsansat embedsmand.
Flere er også blevet reddet ud af murbrokkerne.
Men der er fortsat meget usikkerhed om, hvor mange mennesker der er blevet begravet under den kollapsede bygning, som var mindst 20 etager høj.
Mandag blev der meldt om op mod 100 savnede.
Tirsdag lyder det imidlertid fra delstaten Lagos' viceguvernør, at det måske nærmere drejer sig om 40.
- Vores fokus lige nu er at få folk ud i live, siger viceguvernør Obafemi Hamzat.
Redningstjenester anvender blandt andet store gravemaskiner og lignende til at fjerne store dele af den sammenstyrtede bygning.
Trailere er blevet bragt ind til at hjælpe med at flytte murbrokkerne. Det har resulteret i, at en af hovedvejene i forretningsdistriktet Ikoyi er blevet blokeret.
I løbet af natten måtte arbejdet kortvarigt indstilles på grund af skybrud.
Bygningskollaps sker jævnligt i Lagos og andre dele af Nigeria. Det skyldes som regel dårlige byggematerialer og tilsidesættelse af regler.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker