I New Zealand er en fjernstyret robot ved at blive gjort klar til en tur ned under jorden. Håbet er, at den kan fastslå, om 29 minearbejdere har overlevet en eksplosion i en mine.
Redningsfolk er ved at bore en 15 cm bred skakt ned til det område, hvor minearbejderne menes at være indespærret. Det er gennem denne skakt, man har planer om at sænke en robot påmonteret et kamera ned i minen.
Direktøren for Pike River-minen, Peter Whittal, forventer, at skakten er boret færdig mandag aften.
Inden man sender den fjernstyrede robot ned i minen, skal redningsfolkene dog først være sikre på, at der ikke er gasarter i minegangene. Sådanne gasser vil den fjernstyrede robots elektronik nemlig kunne komme til at antænde.
De 29 minearbejdere befinder sig i Pike River-kulmine nær Greymouth på vestkysten af New Zealands sydlige ø. De formodes at være spærret inde i 150 meters dybde to en halv kilometer inde i minen.
Minearbejderne blev fanget, da en eksplosion fredag rystede minen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde