Der er tidlige indikationer på en god dag på aktiemarkederne fra den østlige del af verden.
De asiatiske aktier er nemlig på vej i vejret, efter at eurozonen har landet en hjælpepakke til Grækenland. Reaktionen på de asiatiske markeder, er den første indikation på, hvordan aktiemarkederne vil tage imod pakken.
Børsen i Tokyo
er oppe med
0,54
procent
, i Hong
Kong
er stigningen 1,35
procent
og i Shanghai har aktierne indtil videre vundet godt én procent.
Også euroen står stærkere over for dollaren efter aftalen er blevet indgået.
Aftalen har vakt glæde i finanssektoren. Christine Legard, chef for Den Internationale Valutafond (IMF), byder redningspakken velkommen.
- Jeg er opmuntret af de substantielle fremskridt, der er sket på en lang række fronter, siger hun ifølge nyhedsbureauet AFP.
Samtidig lyder det fra chefen for Den Europæiske Centralbank, Jean-Claude Trichet, at eurozonen har taget en "ekstremt vigtig beslutning" mod at løse landenes problemer.
Redningspakken består af tre hovedelementer.
Først og fremmest har bankerne indvilliget i at nedskrive værdien af deres beholdninger af græske statsgældsbeviser med 50 procent. Det svarer til en halvering af Grækenlands udlandsgæld.
Derudover er der sikret øget pondus til eurolandenes allerede eksisterende redningsfond, EFSF. Der kommer ikke flere penge til EFSF. Men man vil få mere ud af dens 440 milliarder euro, så de får en effekt svarende til 1.000 milliarder euro.
Til sidst har bankerne forpligtet sig til at skærme sig bedre mod krisens effekt ved at sikre en kernekapital på ni procent. Det svarer til i alt 106 milliarder euro.
Den samlede plan skal både tackle Grækenlands akutte krise, forhindre den i at brede sig og forberede eurozonen til bedre at håndtere fremtidige problemer.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde