Redningsskib samler over 200 migrantbørn op på Middelhavet
Små børn i pyjamas var blandt de i alt 606 passagerer, der fredag kom i land med skibet Aquarius i Palermo i det sydlige Italien. Foto: /ritzau/AP/Igor Petyx
/ritzau/AP/Igor Petyx
Den humanitære krise på Middelhavet er stadig en realitet og er muligvis forværret, siger hjælpeorganisation.
Helt små børn i pyjamas. En uge gammel baby pakket ind i et lyserødt tæppe.
Det var nogle af passagererne på et af de redningsskibe, der sejler på Middelhavet, og som fredag ankom til Italien med hundredvis af børn og unge, der var reddet op fra små både på havet.
Redningsfartøjet Aquarius, som drives af hjælpeorganisationerne SOS Mediterranee og Læger uden Grænser, har bragt i alt 606 mennesker til Palermo, heriblandt 241 mindreårige.
De hundredvis af migranter er samlet op ved forskellige redningsaktioner tirsdag og onsdag, oplyser SOS Mediterranee i en pressemeddelelse.
Næsten 180 af de 241 mindreårige var uledsagede, siger organisationen.
- De mange redningsoperationer, som Aquarius har udført i de seneste dage over et meget stort geografisk område, viser at den humanitære krise på Middelhavet fortsat findes eller endda er forværret, siger SOS Mediterranee.
Blandt de kvinder, der blev hjulpet fra små, synkefærdige både og over på redningsfartøjet, var 11 gravide, heraf to højgravide.
Migranterne er sejlet ud fra den libyske kyst med kurs mod Italien. De kommer fra 15 forskellige lande, heriblandt Benin, Eritrea, Etiopien, Nigeria, Syrien, Somalia og Yemen.
Flere af dem har fortalt til hjælpearbejdere, at de har været udsat for seksuel vold og tortur i Libyen, hvor de blev holdt som fanger i månedsvis.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker