Reformer skal udløse nye milliarder til Grækenland
Kampklædt politi i karambolage med demonstranter i Athen tidligere på ugen, hvor der var protester mod tvangsauktioner, der begynder igen nu som led i de græske reformplaner. Foto: /ritzau/AP/Thanassis Stavrakis
/ritzau/AP/Thanassis Stavrakis
Grækenland indgår aftale med sine kreditorer om privatisering og reformer for at få udbetalt milliardhjælp.
Grækenland skal rydde mere op i skattesystemet, rydde ud i de dårlige lån og privatisere inden for energisektoren.
Det er nogle af elementerne i den aftale, som den græske regering lørdag er nået til enighed om med sine internationale kreditorer i EU og Den Internationale Valutafond (IMF).
- Vi er tilfredse, konstaterer Grækenlands finansminister, Euclid Tsakalotos, efter aftalen faldt på plads lørdag aften.
Aftalen skal godkendes af eurolandenes finansministre på et møde mandag.
Grækenland, EU og IMF har i flere dage forhandlet om detaljerne i aftalen.
Blandt andet skal Grækenland privatisere dele af gas- og elmarkedet, som i dag domineres af statskontrollerede operatører.
Der skal også gennemføres flere reformer af arbejdsmarkedet.
En af knasterne i forhandlingerne var en reform af strejkeretten, skriver nyhedsbureauet AFP. Kreditorerne krævede en stramning for at forhindre, at den græske industri lukker ned oftere, end godt er.
Når Grækenland har levet op til kravene, vil der blive frigivet omkring fem milliarder euro (37 milliarder kroner) af den nuværende hjælpepakke på i alt 86 milliarder euro. Det er den tredje af slagsen.
Grækenlands parlament skal inden 22. januar vedtage de reformer, der er aftalt, skriver AFP.
Efter syv år med nedskæringer og redningspakker for i alt 270 milliarder euro (2009 milliarder kroner) håber Grækenland, at denne hjælpepakke er den sidste.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned