Colombias præsident, Alvaro Uribes, parti og det allierede Konservative Parti fører de tidlige optællinger efter søndagens kongresvalg i det sydamerikanske land.
Præsidentens eget parti står til 24,5 procent i senatet, og de konservative står til 22 procent. Sådan lyder tallene, efter at 75 procent af stemmerne er talt op.
Uribes parti og koalitionspartierne har også vundet majoriteten af sæderne i landets underhus. Den tidligere forsvarsminister Juan Manuel Santos står til at få det bedste personlige valg.
Inden for regeringskoalitionen overvejer de forskellige partier at opstille hver deres kandidat til præsidentvalget i maj, hvilket kan ødelægge den nuværende alliance.
Den centrum-højreorienterede Uribe kan dog ikke genopstille, da han har siddet to perioder og har fået afvist et lovforslag, der ville tillade hans kandidatur tredje gang.
Præsidenten har været populær i hele sin embedsperiode, da han har ført en hård og succesfuld kampagne mod guerillabevægelsen Farc og narkosmuglere.
Colombia har desuden haft succes med at tiltrække udenlandske investorer under Uribe.
I 2002 blev der investeret 2 milliarder dollar (11 milliarder kroner) i landet. I 2010 er det tilsvarende tal på 10 milliarder dollar (54 milliarder kroner) i udenlandske investeringer.
Næsten 30 millioner registrerede vælgere kan vælge mellem 2539 kandidater til 102 senatorer og 166 repræsentanter i den colombianske Kongres' to kamre.
Uribe har 70 procent af vælgerne bag sig, og han er USA's nærmeste allierede i Sydamerika.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde