Efter længere tid med blodige sammenstød mellem demonstranter og militæret har den thailandske regering valgt, at indføre udgangsforbund i dele af hovedstaden, Bangkok.
- Udgangsforbuddet vil blive indført i områder, hvor de største demonstrationer har fundet sted, og det er fra søndag aften fra klokken 23 til klokken fem om morgenen, siger en kilde tæt på den thailandske premierminister.
Forbuddet giver myndighederne mulighed for at nægte civile adgang til de udvalgte områder. En overtrædelse kan straffes med op til to års fængsel.
Søndag har der været sporadiske skudsalver i det område, hvor regeringsfjendtlige demonstranter - de såkaldte rødskjorter - har barrikaderet sig. Samtidig er luften indhyllet i sort røg, efter at demonstranter har sat ild til stabler med bildæk.
Militæret har tidligere lagt en jernring om det område, hvor demonstranterne hovedsageligt befinder sig.
De voldsomme gadekampe i Thailands hovedstad kostede lørdag otte mennesker livet. Dermed er 24 personer - alle civile - blevet dræbt de seneste to døgn, mens 187 er kvæstet.
Det har fået en leder af rødskjorterne til at appellere om, at den thailandske konge griber ind i konflikten.
- Som indbyggere i dette land vil vi sætte pris på hans elskværdighed, siger protestlederen Jatuporn Prompan, der ser kongen som "det eneste håb" for at få stoppet den to måneder lange konflikt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker