Regering vil se på andre brexit-forslag hvis valg kikser
Flag for og imod EU blafrer foran det britiske parlament i London. Foto: Henry Nicholls/Reuters
Henry Nicholls/Reuters
Regeringskilde siger, at taber man afstemning mandag om valg 12. december, så kigger man på andre forslag.
En kilde i den britiske premierministers kontor siger, at hvis det ikke lykkedes mandag at skaffe flertal for at udskrive valg, så vil regeringen se på alle forslag, som oppositionen har til en anden brexit-løsning.
Den konservative premierminister, Boris Johnson, har bebudet en afstemning mandag om at udskrive valg til 12. december.
- Hvis Labour er imod at stå til regnskab over for folket endnu en gang, så vil vi se på alle muligheder for at få brexit gennemført. Herunder også idéer, der er magen til dem, der er foreslået af andre oppositionspartier, siger kilden.
- Vi kan ikke tillade, at parlamentet spilder 2020 på samme måde, som det har spildt 2019. Landet ønsker brexit gennemført, så vi kan komme videre og fokusere på samfundets andre prioriteter.
Storbritannien har deadline 31. oktober for at træde ud af EU. Men Johnson har mod sin vilje været nødt til at skrive til EU's præsident, Donald Tusk, for at anmode om udsættelse.
EU's medlemslande har endnu ikke afgjort, om de endnu en gang vil udsætte brexit. Det ventes tidligst efter afstemningen om valg i det britiske parlament.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde